Teoretisk konference om et praksis-begreb

Torsdag den 3. februar 2005 blev den første danske konference om Uddannelse for Bæredygtig Udvikling afholdt. Konferencen, der var inddelt i de tre blokke baggrund, erfaringer og paneldebat, fandt sted på DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet) under titlen ”Hvad vil vi med FN's 10-år for undervisning i bæredygtig udvikling?”.

Netop konferencens titel gav anledning til en del diskussion. Fordi den blot er ét bud blandt flere på en dansk oversættelse af Education for Sustainable Development (ESD). En del af diskussionen handlede om, hvorvidt Education skulle oversættes til eksempelvis ”uddannelse”, ”undervisning”, ”læring” eller ”pædagogik”. En diskussion, der måske udsprang af, at konferencens 110 tilmeldte deltagere og dens oplægsholdere kom fra såvel undervisnings- og forskningssektoren som oplysnings- og udviklingsorganisationer. Et naturligt spørgsmål blev derfor, om uddannelse er bredere end undervisning – eller om det er omvendt.

En anden del af diskussionen gik på det engelske forholdsord ”for”, da flere mente, at det lyder mærkværdigt med den direkte oversættelse til ”for”. Dansk Sprognævn har dog godkendt oversættelsen, om end nogen mener, at det lyder forkert og derfor foretrækker alternativet ”som”.

Begrebet er imidlertid ikke kun problematisk i sin oversættelsesform. Også dets indhold synes svært at håndtere. Karsten Schnack, professor på DPU, Forskningsprogram for Miljø og Sundhedspædagogik, understregede i sit oplæg, at Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er et begreb med enorm spændvidde: ”ESD er ikke noget bestemt. Som begreb rummer det samme åbenhed som frihed og demokrati. Det er ikke begreber, vi kan definere os ud af. Vi vil altid kunne diskutere dem.” Karsten Schnack pointerede samtidig, at noget af det væsentligste i både oversættelse og forståelse af begrebet er at lægge samme vægt på deltagelse/participant, som der er i det engelske ”Education for Sustainable Development”.

Bjarne Bruun Jensen professor på DPU, som var en af parterne i dagens paneldebat, erklærede sig enig i begrebets mange mulige betydninger. ”Det er et åbent, og altså ikke statisk, begreb”, fastslog han. Bjarne Bruun Jensen præsenterede samtidig en ren fortolkningsoversættelse af begrebet – ”Pædagogik, samfund og Bæredygtig Udvikling”. Derved ville man overkomme alle problemerne ved at oversætte ord for ord. Bruun Jensen sluttede dog af med at konstatere, at det ville være synd, hvis vi nåede det hele i år. ”Lad os bruge et par år på at undersøge og diskutere, hvad begrebet dækker over.”

Efter at have overværet den danske oversættelse af et internationalt begreb være så meget i fokus på DPU’s 3½ timer lange konference, fristes man til at sige, at det vil være synd, hvis diskussionen fortsætter i flere år. Det skal nødig blive teori på bekostning af praksis og akademisk debat på bekostning af konkret handling.

Derfor er den politiske opbakning selvsagt altafgørende. Ifølge Kim Carstensen, generaldirektør i WWF, der redegjorde for baggrunden for tiåret, har Bæredygtig Udvikling primært været på dagsordenen i Miljø- og Udenrigsministeriet. Det har derimod ikke været knyttet meget til undervisning. Gunvor Barnholt, specialkonsulent i Uddannelsesstyrelsen, erklærede dog, at Undervisningsministeriet vil tage aktivt del i FN’s tiår.
Hjørdis Dalsgaard, generalsekretær i den danske UNESCO-kommission, kunne i den forbindelse berette om en nydannet tværministeriel gruppe. Foreløbig er repræsentanter fra Miljø-, Undervisnings- og Udenrigsministeriet samt nationalkommissionen gået sammen om at lave bl.a. en fælles portal.

Tilbage

 

 

 

Made by Syneo